Menu

Kampreferat: KRFK – B1909 (4-2)

image
24. maj 2025 kl. 18:12

KRFK leverede lørdag en stærk hjemmesejr på 4-2 over B1909 i en kamp, der bød på både modgang, marginaler og mål i massevis.

B1909 kom bedst fra start og bragte sig foran 0-1 allerede efter 11 minutter. KRFK havde svært ved at finde rytmen i kampens begyndelse, men arbejdede sig stille og roligt ind i opgøret. Første halvleg bød på flere store muligheder til hjemmeholdet, hvor kun træværket forhindrede en udligning – til stor lettelse for gæsterne fra Mosen.

Lige efter pausen fik KRFK endelig hul på bylden, da Thomas Dinesen udlignede til 1-1 i det 46. minut efter flot forarbejde af Kenneth Brad Jensen. Glæden varede dog kort, da B1909 kort efter slog tilbage og gjorde det til 1-2.

Men derfra satte KRFK sig tungt på kampen. Henrik Meier udlignede til 2-2 i det 62. minut, og ét minut senere gjorde Malthe Vobbe det til 3-2. I det 78. minut lukkede indskiftede Michel Young opgøret med scoringen til 4-2.

Kenneth Brad Jensen blev fortjent kåret som kampens spiller efter en stærk indsats og vigtig rolle i opspillet, især ved udligningen kort efter pausen.

En kamp hvor KRFK viste stor moral, offensivt mod og spillede sig til et fortjent resultat – og med lidt mere held kunne sejren have været endnu større.

KRFK’s målscorere:

  • Thomas Dinesen (46’)
  • Henrik Meier (62’)
  • Malthe Vobbe (63’)
  • Michel Young (78’)


Luk