Menu

Kampreferat: B1913 – KRFK

image
26. august 2025 kl. 21:49

De orange drenge fra KRFK leverede i dag en stærk indsats mod traditionsklubben B1913, men måtte desværre igen se modstanderen trække det længste strå. Ligesom i opgøret mod Næsby var det kynismen i begge ender, der blev forskellen – KRFK spillerne viste masser af vilje, energi og fine takter, men manglende skarphed foran mål og for mange indkasserede scoringer blev afgørende.

Det er derfor lidt op ad bakke for KRFK efter de første fire kampe, hvor antallet af indslupne mål har været for højt – men spillet og indsatsen på banen er bestemt godkendt, og det giver håb om, at pointene nok skal komme, når tingene falder på plads.

En stor positiv oplevelse var dagens debut til Emil Vitus Praëm, der kom ind midt i anden halvleg og leverede en flot indsats. Valdemar Olsen blev fortjent kåret til kampens spiller, og Thomas Dinesen stod for KRFKs scoring.

⚽👏 Giv de tre spillere et like for deres præstation!

Nu rettes blikket mod lørdag kl. 15.00, hvor Fjordager gæster Roerslev Stadion – her skal KRFK jagte den første sejr på hjemmebane i denne sæson! 🔶⚫🔥


Luk